Grafisk Litteratur

Kirsten Rask:

Sprogligt tjek af dine tekster

 

Send dine tekster til et sprogligt serviceeftersyn hos en professionel seniorrådgiver, sprogkonsulent, fagbogsforfatter og haikudigter.

Du kan måske selv mærke at teksten ikke flyder helt som den skal, eller at den måske ikke er så imødekommende og forståelig som du havde tænkt dig. Måske er sproget ikke helt opdateret, og så er der de evige problemer med komma, stavning og nye ord.

Du ved hvad der skal stå, men er ikke helt sikker på hvordan du skal formulere det, eller hvordan teksten skal bygges op. Det kan dreje sig om:

  • en rapport
  • et notat
  • et nytårsbrev
  • et salgsbrev
  • en rykker
  • et større værk som en jubilæumsbog eller et årsskrift.

Få Kirsten Rask til at stramme det hele op. www.kirsten-rask.dk
 


Kontakt
Send en mail til Kirsten Rask, eller ring på 58 85 85 02 og hør hvordan konsulentopgaven kan skræddersys til den konkrete opgave.

 


Kirsten Rask
Cand.mag. i dansk sprog. Tidl. ekstern lektor i skriftlig kommunikation, grammatik og dansk retskrivning på Københavns Universitet og Handelshøjskolen i København. Er nu censor ved flere universiteter. Holder kurser for bl.a. Danske Bank, Forsikringsakademiet, Danske Sprogseminarer, Københavns Kommune o.m.a. Medlem af Dansk Sprognævn 2003-2005. Har skrevet adskillige bøger om det danske sprog, fx Fagsprog – Videnssprog, Kunsten at stave og Den nødvendige grammatik. Skriver også haikudigte, bl.a. til en energikampagne. Læs Haikudigt nederst på denne side!

Læs mere på: www.kirsten-rask.dk!

 


Haiku

Haikudigte er oprindelig en japansk tradition. Det er små, intense digte på tre linjer med i alt 17 stavelser: fem, syv og fem stavelser i hver linje. De beskriver traditionelt naturoplevelser, men Kirsten Rask tænker ofte i de mere filosofiske haiku. Hun kalder dem tanke-haiku.

Tanke-haiku

Mågeskrigets sav
skærer gennem havets suk

flyvende frihed.

Varm snude i hånd
følelse på fire ben
trækker glæden op.

Regn i ansigtet
lavtryk sat på ballade
varm krop gi´r modtryk.

Ord vil skabe ord
depoter af tankestof
søger mennesket.

Blottede rødder
strittende fra vognens læs

hjemme er nok her

Harens runde ryg
pejling med rejste ører
flugtens fristelse

 

 

 

Forlagets forfattere som konsulenter

Oversigt

Henrik Birkvig
Kirsten Rask
Trine Rask
Ole E. Andersen

Grafisk Litteratur · Vennemindevej 45 A · 2100 København Ø
boger@grafisk-litteratur.dk · Tel: 70 20 92 02

Salgs- og leveringsbetingelser · Kontakt

Sitemap